Quantcast
Channel: frøkenen & baronen
Viewing all articles
Browse latest Browse all 277

Min tørstrikker-liste

$
0
0
Tørstrik. Har du hørt om det? Jeg blev selv gjort opmærksom på det ovre på Instagram for ikke så længe siden, og jeg synes, det er ret sjovt og rammende. Ordet er formentlig en afledning af det temmelig fjollede fænomen tørsvømning, som var fremme for nogle år siden - altså at skolebørn lærer at svømme oppe på land, fordi de har for langt til en svømmehal. Tørstrik er, når man kigger i strikkebøger og planlægger alt det, man gerne vil strikke. Ofte opstår det i situationer, hvor man a) ikke har mulighed for strikke, b) er i gang med (at strikke) noget kedeligt/langsomt/langvarrigt eller c) er blevet for ubeslutsom over de utallige muligheder der er at gå i gang med.

Jeg er en udpræget tørstrikker. Jeg ELSKER at kigge i strikkebøger og planlægge rækkefølgen for mine kommende projekter og tænke på, hvilke dele af mit garnlager, jeg kan bruge på hvilke opskrifter. Virkeligheden er så, at det ikke er halvdelen der bliver til noget, men det er egentlig heller ikke nødvendigvis formålet med tørstrik. Det er afledningen og inspirationen, der er det primære.

Her er et par ting, jeg har på min tørstrikker-liste for tiden:

Praktisk talt alle modellerne i denne her bog. De er så fine og klassiske og dog med et tvist. Jeg er vild med det.

Realistisk set får jeg nok ikke strikket dem alle, så jeg begynder med denne her.

Denne her bog købte jeg sidste år, og den er også smækfuld af fine designs.

Da jeg var i Oslo sidste forår købte jeg garn til den lyserøde kjole - bortset fra, at den bliver mintgrøn i stedet. Den skal jeg også snart have strikket, for jeg har vist købt garn til en str. 1½ år.

Hvad tørstrikker du for tiden? Tørhæklere er selvfølgelig også velkomne i kommentarfeltet.

Viewing all articles
Browse latest Browse all 277