Da jeg syede det nye skråbånd på pigens barnevognssele gik det op for mig, hvor meget jeg egentlig har savnet at sy. Tiden og overskuddet har simpelthen ikke været der i flytte- og byggerod, graviditet og alle de andre ting, der har krævet min opmærksomhed de sidste par år. Nu var den der pludselig igen, trangen. Jeg drømmer om at forny min garderobe, inden jeg skal begynde på arbejde igen, men det er snart, og jeg ved ikke om jeg når det. Pigen bruger ikke sin ungdom på at sove - i hvert fald ikke om dagen - så der er grænser for, hvad jeg kan nå i løbet af dagen.
Men...i gang med et eller andet syprojekt ville jeg altså! Og jeg besluttede mig for at kaste mig over et simpelt et omend temmelig omfattende projekt. Jeg begyndte på et patchworktæppe, fordi jeg havde set et pænt et ovre på Pinterest, som virkede rimelig lige til. Det tager lidt tid, men selve sydelen er totalt nem og bare derudaf. Og der er megafedt at få trillet nogle kilometer med symaskinen igen. Hurra!
Så meget for kreakontoret - jeg sidder i stuen og syr det for ikke at vække pigen.
Indtil videre har jeg kun brugt af mit stoflager...
Men...i gang med et eller andet syprojekt ville jeg altså! Og jeg besluttede mig for at kaste mig over et simpelt et omend temmelig omfattende projekt. Jeg begyndte på et patchworktæppe, fordi jeg havde set et pænt et ovre på Pinterest, som virkede rimelig lige til. Det tager lidt tid, men selve sydelen er totalt nem og bare derudaf. Og der er megafedt at få trillet nogle kilometer med symaskinen igen. Hurra!
Så meget for kreakontoret - jeg sidder i stuen og syr det for ikke at vække pigen.
Indtil videre har jeg kun brugt af mit stoflager...