Lübeck

Der Mann har indløst sin fødselsdagsgave i weekenden. Gaven var en weekendtur til Lübeck sammen med den glade giver (det var så mig). Jeg har sagt det før, og jeg har ikke noget imod at gentage det: Jeg er VILD med Tyskland. Tysk mad, tysk kage, tysk øl. Alt er godt. Og Lübeck er bare en superhyggelig by, som kun er omkring 4 timer væk fra København med tog. Det er perfekt som weekend-destination.

Jeg havde købt turen som en deal, og jeg var meget spændt, for det var første gang, jeg prøvede det. Jeg havde frygtet, at vi ville blive indlogeret i et fugtigt kælderlokale på to punkterede luftmadrasser. I stedet fik vi en mindre suite og kæmpe morgenmadsbuffet. Så jeg var godt tilfreds med den oplevelse.

Den eneste konkrete plan for turen var, at vi skulle se "Døden fra Lübeck" og noget med noget marcipan. Begge dele blev opfyldt, sådan da... For "Døden" er åbenbart gået til under 2. Verdenskrig, men vi fik set Mariakirken, hvor han var, og nogle billeder.

På vores hovedpuder på hotellet lå der små poser med vingummi-får. Det er også en måde at tælle får på.

Døden fra Lübeck byder op til dans. Det ser måske morbidt ud for nutidsøjne, men faktisk var det ret moderne tænkt dengang. Alle bliver budt op til dans af døden. Og hverken konger eller gejstlige går fri.


Turens måske bedste måltid. Jeg ELSKER dönere!


Det var altså ikke fordi, vi satte vores egen lås op. Det er jeg alt for uromantisk anlagt til at sætte pris på. Men jeg synes, det ser fint ud.




En anden tysk ting, man kun kan holde af: De har udskænkning ombord på deres havnerundfarter.


Den største marcipanforhandler i Lübeck er Niederegger. De har en café med et KÆMPEudvalg af kager. Det var meget svært at vælge et stykke.

Forstyr mig ikke, jeg spiser kage!