Quantcast
Channel: frøkenen & baronen
Viewing all articles
Browse latest Browse all 277

Barnevognssæt - og noget om drenge- og pigefarver

$
0
0
Produktionen af små barselsgaver fortsætter. Jeg er blevet inspireret af Christina, som har haft gang i en storproduktion af de fineste djævlehuer, som snart kommer til salg inde hos hende. Effekten med at skifte farve på vrangsiden er rigtig sød synes jeg, og når jeg skal lave næste hue, vil jeg prøve at lave den sådan.


Huen er strikket i grå Babyalpaca og farveskiftende Arwetta. Jeg har brugt denne opskrift, men bare strikket den i retriller i stedet for at strikke glatstrik. Sokkevanterne er også lavet i Babyalpaca - opskriften er fra All you knit is love.

Det er sjovt med sådan noget farveskiftegarn...det kan virkelig dele vandene - også for mig. Denne her version, kan jeg imidlertid rigtig godt lide.

Sættet skal gives til et par, som ikke ved om de får en dreng eller en pige. Personligt synes jeg, at alt det der med drenge- og pigefarver er temmelig pjattet. Men hvad nu hvis modtagerne ikke synes det... Hvad siger I? Findes der stadig drenge- og pigefarver her i 2013? Og skal man tage højde for den slags, når man giver gaver, eller skal man bare give gaver ud fra, hvad man selv kan lide - også selvom de ikke kan byttes?

Viewing all articles
Browse latest Browse all 277